Vestermarken 5, 8850 Bjerringbro

Rummelig familievilla på 223 m², særdeles velbeliggende og i flot stand!

- Villaen fremstår flot og er løbende opdateret. Her er bl.a. skiftet vinduer, til elementer i træ/alu i 2009.
- Der er flot køkken fra 2007, med nye moderne fronter fra 2024.
- Stue/alrum er tilbygget med 22 m² i 2012 og der er dermed skabt et fantastisk rum med rigtig god plads og et fantastisk lysindfald.
- På alle sider af huset er der udført virkelig flot belægningsarbejde, hvilket letter vedligehold af den storegrund væsentligt. Her er imponerende arealer belagt med pæne belægningssten. Specielt den storelukkede gårdhave bag ejendommen imponerer med sine store flisearealer der giver god plads til terrasser, hvor end det måtte ønskes samt eminente muligheder for leg for de mindste med boldspil, små køretøjer mv. Perfekt for børnefamilien.
- Huset er oprindeligt indrettet med 4 store værelser, men der kan let indrettes et 5. værelse, såfremt der er behov for det, uden at det kompromitterer husets funktionalitet.
- Bryggers og badeværelse i stueplan er renoveret i 1997 og fremstår pænt med lyse elementer.
- Overetagen har tidligere været indrettet som en særskilt lejlighed, med eget køkken og bad. Sælger har dog inddraget og integreret 1 salen sammen med resten af huset. Det oprindelige the-køkken er dog stadig at finde på 1. salen, så muligheden for udlejning foreligger stadig, alternativt kan der etableres den perfekte teenage afdeling. Mulighederne er mange.
- Her er en virkelig skøn og ugeneret have, velanlagt med både åben og overdækket terrasse. Villaen er velbeliggende på blind stikvej, med stort grønt fællesareal tilhørende en grundejerforening som nærmeste nabo.
- Fra villaen er der ikke langt til indkøb, skole, daginstitution, off. transport mv.

Indretning:
Pænt lyst bryggers fra 1997 med grovkøkken og plads til garderobe og vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til central fordelingsgang med adgang til husets øvrige rum.
Pænt moderniseret badeværelse, ligeledes fra 1997, med lyse klinker på gulv og vægge, gulvvarme og bruseniche samt pænt lyst interiør.
Virkelig stort værelse på små 22 m², der tidligere har været 2 gode enkelte værelser, hvilket nemt kan etableres igen, såfremt det ønskes. Alternativt kan der også laves soveværelse med særskilt påklædningsafdeling, alt efter behov.
I tilknytning til fordelingsgangen, er der adgang til særskilt forgang/entré, med opgang til overetagen. Virkelig flot og funktionelt køkken-alrum fra 2007 med lyse elementer og bordplader i lyst træ. Her er rigtig god arbejdsplads og god plads til opbevaring i de mange skuffer og skabe. Fra køkken er der åben forbindelse til alrum og stue med et flot lysindfald fra de mange store vinduespartier mod syd. Fra alrum og stue er der udgang til terrasser mod både syd og øst. I køkken, alrum og stue er der flottelyse parketgulve der binder alle rummene sammen.
Den store stue med integreret pejs, giver rigelig plads til særskilt spise og opholdsafdeling såfremt det ønskes. Her kunne også nemt etableres et ekstra værelse ved behov, uden at gå på kompromis medfunktionaliteten i rummet.
Via forgangen, er der opgang til overetagen, der rummer stort repos, der ligeledes fungerer som fordelingsrum til etagens øvrige rum. Her er der ældre the-køkken, lyst badeværelse med bruseniche samt 2 virkelig store værelser. Det ene værelse anvendes som soveværelse, hvorfra der er udgang til svalegang over den nye tilbygning. Det andet værelse anvendes som gæsteværelse. Her er også mange andre alternative indretningsmuligheder i den rummelige overetage.
Alt i alt, en virkelig fin og rummelig villa med rigtig mange muligheder.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger